Saturday, February 24, 2007

Skiftedag


Efter 4½ år i Lundbyesgade er det åbenbart på tide at jeg får nye hjemlige omgivelser. Under dække af at være færdiguddannet og ha' fået job i København har Michael solgt sin (min!) lejlighed, og det har ligesom presset mig ud på boligmarkedet...
Løsningen har for mit vedkommende været at sætte min lid til familie og venners forståelse og kvadretmetre de første par måneder, og p.r. 1. maj burde der stå et ledigt værelse til mig på unikollegiet. Tanken om 12 m2, fælles bad og fælles køkken virker ikke synderlig tiltalende lige pt...
Da jeg selvfølgelig ALTID er i god tid til de ting jeg skal nå(!), er jeg lige nu ved at pakke alle mine ting ned, selvom jeg først skal være ude på torsdag. Det er ufatteligt, hvor meget af det jeg har stående, der kan ryge en tur direkte på genbrugsstationen! Nu mangler vi bare at snemasserne udenfor forsvinder, så der ikke er alt for mange forhindringer, når de sørgelige rester skal flyttes.

Monday, February 12, 2007

Suck it, Trebek!

Da jeg ikke havde noget bedre at lave, surfede jeg lidt rundt på Youtube og lignende sider og faldt over en masse (halvgamle) klip, hvor Saturday Night Live gør grin med Celebrity Jeopardy. Det er virkelig sjovt - alene Darroll Hammond som Sean Connery gør det hele værd! Jeg lægger et par stykker ud, men der er langt flere, hvor de kommer fra...

SNL - Celebrity Jeopardy - Connery, Reynolds, Stewart

Add to My Profile More Videos

SNL - Celebrity Jeopardy - Connery, Jones, Williams

Add to My Profile | More Videos

SNL celebrity jeopardy

Add to My Profile | More Videos

Sunday, February 11, 2007

Internationale kontakter

Endelig fik Sidsel taget sig sammen til at lave en blog med sine oplevelser i Indien! Hendes udskejelser kan følges her. Titlen på hendes blog er "sidselgoesindian". Er jeg den eneste der synes det lyder lidt kinky? Any who, så bliver det sikkert fornøjeligt at følge med i - det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre!

På samme snedige måde kan Ida's oplevelser i Bruxelles følges her. Aner du ikke hvem Ida og Sidsel er? Så kommer der lige et par billeder her!

Sidsel i sit es

Ida og en pude (?!)

Wednesday, February 7, 2007

Undskyld...

Jeg ved det godt - hvis en blog overhovedet skal give mening, er det ikke nok kun at opdatere den hver anden måned. Men jeg har selvfølgelig en masse gode undskyldninger for denne slendrian: Udover at jeg - på et eller andet tidspunkt - var travlt optaget af diverse eksamener, lykkedes det mig at glemme såvel login som password til min blog! OK - gode undskyldninger er måske så meget sagt...

Jeg håber ikke jeg har skuffet min - i gennemsnit - enlige daglige besøgende her på stedet. Fra nu af bliver der MEGET mere aktivitet! Når store dele af ens daglige omgangskreds ganske selvisk vælger at ta' i praktik så langt væk fra Danmark som overhovedet muligt (OK - så langt væk ligger Bruxelles heller ikke!), er man jo også ligesom nødt til at finde noget at bruge sin tid på!

La' der i den forbindelse lyde et trefoldigt "LEVE!" for Skype. Det gør det trods alt noget nemmere at holde kontakt med folk - selvom de så forsøger at stikke af helt til fjernøsten!

Og til sidst en "nyhed", som jeg ville ha' lagt ud her for længe siden: Den fortabte søn er kommet hjem igen!